fredag den 15. april 2011

Jeg gjorde mig en lommefilosofisk betragtning, da cyklede hjem idag:

Selv i solskin kan et barn græde.

søndag den 3. april 2011

... tid til efter tanke

Ugerne tælles op i dage, som tælles op timer, som tælles op i minutter. Det hele handler om at nå hurtigst frem til sit mål, den store lykke, og den mellemliggende tid skal helst overståes smertefrit og derefter glemmes. Et ordspil som "Carpe Diem" har mistet sin oprindelige værdi og står nu kun som et symbol på masseproduktionen. Det kan lyde så banalt, men det er sætte sig ned i 5 minutter (selv her bliver tiden målt og vejet) og være FUCKING ligeglad med alt, kan puste nyt liv i en forsvunden dag.

søndag den 6. marts 2011

Kedsomhedens oprindelse

Kedsomhed er en dårlig ven i mit liv. Ligegyldighed kan den også kaldes. Når man bliver ligegyldig med ens dag, ender man med at sidde foran fjernsynet og kedsomheden indtræffer. Alt i alt ender ens dag med at blive lige så kedelig og ligegyldig som man med dårligt humør startede med at forvente af den. Den bliver en fodnote i livet. Det skal brydes.

Men måske er det nødvendige middel ikke fest of farver (SPRUT!). For kedsomheden/ligegyldigheden indtræffer som regel i det direkte kølvand af festen. Måske kommer den som en reaktion på alt den sjov man lige har haft, måske kommer den som en realisation af hvad man egentlig fik ud af festen og hvad det siger om det liv man måske ønsker sig...

Måske er midlet sjov i begrænsede mængder. Måske er midlet at integrere morskaben i de daglige aktiviteter som man finder glæde i dem.... Men det er også en svær opgave i sig selv. Det må være en opgave for det kommende forår som så mange foregående har løfter om håb og glæde i dem, men som så ofte dog ender med samme resultat,

Jeg vender tilbage med resultatet af min søgen senere..