Jeg gjorde mig en lommefilosofisk betragtning, da cyklede hjem idag:

Selv i solskin kan et barn græde.

... tid til efter tanke

Ugerne tælles op i dage, som tælles op timer, som tælles op i minutter. Det hele handler om at nå hurtigst frem til sit mål, den store lykke, og den mellemliggende tid skal helst overståes smertefrit og derefter glemmes. Et ordspil som "Carpe Diem" har mistet sin oprindelige værdi og står nu kun som et symbol på masseproduktionen. Det kan lyde så banalt, men det er sætte sig ned i 5 minutter (selv her bliver tiden målt og vejet) og være FUCKING ligeglad med alt, kan puste nyt liv i en forsvunden dag.

Kedsomhedens oprindelse

Kedsomhed er en dårlig ven i mit liv. Ligegyldighed kan den også kaldes. Når man bliver ligegyldig med ens dag, ender man med at sidde foran fjernsynet og kedsomheden indtræffer. Alt i alt ender ens dag med at blive lige så kedelig og ligegyldig som man med dårligt humør startede med at forvente af den. Den bliver en fodnote i livet. Det skal brydes.

Men måske er det nødvendige middel ikke fest of farver (SPRUT!). For kedsomheden/ligegyldigheden indtræffer som regel i det direkte kølvand af festen. Måske kommer den som en reaktion på alt den sjov man lige har haft, måske kommer den som en realisation af hvad man egentlig fik ud af festen og hvad det siger om det liv man måske ønsker sig...

Måske er midlet sjov i begrænsede mængder. Måske er midlet at integrere morskaben i de daglige aktiviteter som man finder glæde i dem.... Men det er også en svær opgave i sig selv. Det må være en opgave for det kommende forår som så mange foregående har løfter om håb og glæde i dem, men som så ofte dog ender med samme resultat,

Jeg vender tilbage med resultatet af min søgen senere..

nytårstanker...

Nu kommer nytåret snart. Og da jeg holder en fest hjemme hos mig, skal hele huset gøres rent for at være ordentlig, så man til festen kan rodde det fuldstændig til igen. Dét forekommer mig egentlig lidt mærkeligt, men det er vel en del af vores kultur her i Danmark.

Tilgengæld er dilemmaet om, hvorvidt man skal drikke eller holde sig til vandvognen et stort problem. Jeg kender jo mine egne svagheder hvilke blev tydeliggjort for blot en uge siden, hvor jeg trods strenge reprimander fra min musiske side alligevel gik ombord i øllen. Men måske kan et vildt nytår i aften bringer ny kreativitet til min musik og dermed forøge chancen for en god perfomance til konkurrencen lørdag d. 8.

Ellers kan druk i aften fuldstændig ødelægge min musiske moral....


Hmm.. tror jeg vil flytte mit nytår til mandag d. 10, men der er folk tilgengæld velkommen til at genfejre det med mig :)

Jagt på motiver

Jeg har fået fire male-lærreder i julegaver. Til denne blog blev skrevet, havde jeg fået malet et enkelt værk, så min produktion skal dermed firedobles. Denne enorme opgave er en hård kost for min kreativitet.

Først skal motiverne findes. Idet jeg ude mærket kender grænserne for min malerteknik, skal motiverne derfor ikke være storslåede men geometriske nemme, og dog skal selve motivet samtidig kunne rumme flere betydninger. Det nytter heller ikke noget at male fire ens røde firkanter, da jeg skal kunne udvikle min maleriske virtuositet i værkerne. Og samtidig skal de udtrykke noget inderligt.

Så i vintersneen og julemaden går min jagt. Sig lige til hvis I snubler over et godt motiv.

Velkommen/paradokset om fritid

Mit liv er hårdt i øjeblikket. Jeg har for meget fritid.

Man skulle tro at ens hverdag ville blive nemmere af at have fri, at man ville have mere tid til at øve sig, men ærligt talt må jeg indrømme at det stik modsatte sker: Jeg står op omkring kl 10, får set set alt for meget fjernsyn til eftermiddagstrætheden sætter ind så man ikke orker noget, for til sidst at skulle spise aftensmad og se en aftensfilm. Uden hverken at have trænet eller øvet kan dagen fuldstændig destrueres af for meget fritid. Hellere have en stressfyldt hverdag 6 timer i skolen, så bliver man tvunget til at få udrettet noget. Så kan man stå tidligt op for at nå alle de ting man ikke kan udskyde til senere på dagen, da man simpelthen bare ikke har tid.

Det er derfor jeg frygter ferierne. Man ender i med at have nået ingenting på alverdens tid. Livet er hårdt når man intet tager sig til.